blog post (Demo) – Moon Star Webdesign
Blog post + left sidebar

Jeg går lige i tænkebox, for hvad gør man lige når det ikke er konkrete beløb eller erstatning, men at skulle stævne en professor og leder af et forskningscenter til at anerkende fejlagtige faglige oplysninger til brug i retssystem som ikke er i overensstemmelse med deres net-kursus eller forskningscenterets almene faglige oplysninger og med store konsekvenser for en doms udfald og de parter der er i aktuelle sag, at skulle anerkende vurderinger som udokumenterede og at anerkende påstand om, at læge skulle have stillet en diagnose hvor der blot tale om en henvisning – og uden denne læges viden eller tilladelse for “misbrug “af lægenotat … at anerkende at flere givne vurderinger til brug i institution med stor ansvarlighedsfaktor for at alt de går videre med er veldokumenterede, at de er vildledte af deres vurderinger ved dels manglende dokumentation, faktuelle fejl og konklusioner som er direkte i strid med forskningscenterets etik for tema.

Kan en professor stævnes for så “abstrakte” anerkendelser som dog kan dokumenteres helt konkret.

Hvis du kan svare ja uden betænkning og uden at uddybe forklare nu og bruge tid, vil mine overvejelser gå mod konkret handling.

Hej. Tak for dit spørgsmål endnu engang.

I dette tilfælde er det svært at give et endegyldigt ja eller nej, da det kræver, at man kender til hele sagen samt de oplysninger, som du henviser til. Det vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, hvilket falder uden for brevkassens rammer.

Som skrevet i min forrige mail, er du dog velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp, hvor vi herefter kan aftale de nærmere vilkår for min bistand. Ellers kan du henvende dig til retten, og få dem til at hjælpe dig med at skrive en stævning.

2. Jeg søger svar på, om følgende planlagte fremgangsmetode er lovlig. Ville være en enorm hjælp, hvis I kan være behjælpelige.

Konceptet er at jeg i min virksomhed skal sælge gaveæsker. Det går ud på, at man kan gå ind på min virksomheds webshop og vælge samt betale for en gaveæske som man gerne vil forære til en bekendt. Min virksomhed sørger så for forsendelse af gaveæsken til modtager.

Lad mig for overskuelighedens skyld sætte et scenarie op:

1. “Martin” vil gerne overraske sin ven, “Jeppe”, med en gaveæske (indeholdende 1 stk. slips og 1 stk. butterfly)

2. Martin udvælger på webshoppen den gaveæske han vil give til sin ven, Jeppe.

3. Martin angiver oplysninger som er relevante for forsendelsen. Dvs. alle eller blot nogle af følgende, alt efter hvad, der er tilladt: Jeppes telefonnummer, Jeppes emailadresse, Jeppes fysiske adresse.

4. Martin betaler for gaveæsken og jeg (min virksomhed) sender gaveæsken til Jeppe vha. de oplysninger, Martin har angivet ifm. bestilling inde på webshoppen.

Er dette lovligt? Altså det faktum at Martin angiver en anden persons kontakt/adresseoplysninger, som jeg så som virksomhed tager imod og gør brug af. Altså oplysninger på en person (Jeppe) som ikke selv har været inde og angive noget som helst – og som vel dermed i princippet ikke har givet samtykke til at der bliver gjort brug af hans oplysninger?

Hvilke af de nævnte former for oplysninger, hvis overhovedet nogen af dem, må jeg i ovenstående eksempel gøre brug af – og dermed også fremover i alle andre tilfælde?:

· Jeppes telefonnummer

·Jeppes e-mailadresse

·Jeppes adresse

Hej. Mange tak for dit spørgsmål.

Dit spørgsmål handler om erhvervsrådgivning, herunder om en given fremgangsmåde er forenelig med persondataloven. Grundlæggende går persondataloven ud på, at man behandler personoplysninger i overensstemmelse med god databehandlingsskik, således at personfølsomme data ikke misbruges eller er i risiko herfor. Herudover skal det fremgå klart, når du samler personoplysninger, hvad formålet er med disse, samt det skal være et sagligt formål. Herudover må indsamlingen af oplysninger ikke omfatte mere, end hvad der er nødvendigt. Du kan også finde en forsvarsadvokat.

Som nævnt falder dit spørgsmål dog ind under egentlig erhvervsrådgivning, hvilket falder uden for brevkassens rammer at besvare. Prøv at find en forsvarssadvokat, der er ekspert i it-ret, da dette område desværre falder udenfor mine kompetencer.

3. Hej jeg har et spørgsmål. Jeg er fuldtidsansat i en virksomhed A hvor jeg har udført arbejde for virksomhed B. Uden for min faste arbejdstid har jeg så lavet mere arbejde for virksomhed B som jeg har faktureret igennem min personligt ejede virksomhed (i overenstemmelse med både Virksomhed A og B). Jeg har så fået at vide (mundrligt) af virksomhed B’s bogholder, at en medarbejder fra Virksomhed A har bedt om at få indsigt i hvor meget jeg har faktureret for arbejdet igennem min personligt ejede virksomhed, da denne medarbejder, mener at jeg også har faktureret for timer i min faste arbejdstid hos Virksomhed A. Er det lovligt for denne medarbejder at bede om denne indsigt uden at forhøre sig med mig først?

Hej. Mange tak for dit spørgsmål.

Det er lidt svært for mig at give dig et konkret svar på dit spørgsmål, idet jeg ikke nærmere kender dine ansættelsesforhold, herunder om du er ansat i det offentlige eller i en virksomhed.

Som hovedregel er sager om ansættelse eller forfremmelse i den offentliges tjeneste undtaget fra aktindsigt. Herunder gælder blandt andet en medarbejders lønforhold, ferieregnskab, sygelister, personalebedømmelser m.v.

I det private må der heller ikke videregives oplysninger om privates forhold, medmindre den pågældende har en retlig interesse. Det kan jeg ud fra dine oplysninger ikke afgøre om er tilfældet.

4. Hej, Jeg er i den situation, at min udlejer påstår, at min kæreste, Mads, bor hos mig – hvilket han ikke gør. Denne påstand har han efter et besøg, hvor han (udlejer), Lasse, personligt ville se på problemer med afløb og toilet. Her så Lasse, at nogle af Mads’ toiletsager stod på badeværelset, samt der hang få dele tøj på en knage, som det eneste af Mads’ ting i huset. I garagen påpeger Lasse så, at motorcyklen (Mads’) vel ikke er min, og han spørger til, hvem alt værktøjet tilhører. – Med dette tænker jeg selvfølgelig, at det må være helt op til mig som lejer, at jeg må opbevare hvad jeg vil i min beboelse. Og motorcyklen var jo det eneste transportmiddel på stedet, som Mads kunne eje, idet jeg bor på landet.

Mads har egen bopæl i Aalborg, hvor han studerer til dagligt.

Jeg har i denne mail vedhæftet, hvad min udlejer har skrevet til mig; bl.a. at han hævder, at Mads har bopæl her, og at lejen derfor skal stige til 5000 kr om måneden, fra d. 1/10 2017. Lejen er nu på 4200 kr.

Derudover vil Lasse ophæve min nuværende lejekontrakt, og mener, at jeg skal indgå i en ny, hvilket jeg naturligvis nægter.

Hej. Mange tak for dit spørgsmål

Først og fremmest skal det bemærkes, at det fremgår af lejekontraktens § 11, 1. Punkt. at lejemålet alene må benyttes til beboelse af dig, og hvis du skulle have lyst til at dele lejemålet med en anden, skulle dette skriftligt accepteres af udlejer, hvorefter der ville skulle oprettes en ny lejekontrakt. Hvis det heraf lægges til grund, at du har misligholdt denne del af aftalen, har din udlejer retten til at opsige dig, dog ved først at have gjort dig opmærksom på problemet.

Udlejeren kan dog ikke umiddelbart sætte huslejen op, da huslejen fastsættes ift. beliggenhed, størrelse, udstyr, art og vedligeholdelsestilstand.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for hjælp. Så kan vi aftale de nærmere vilkår for min bistand.

4.1.Jeg skrev til Jer i sidste uge ang. En streng uovernesstemmelse mellem min udlejer og mig selv, fordi han påstår, min kæreste Mads bor hos mig, og mener nu, jeg skal betale 5000,- om måneden fra d. 1/10, frem for de nu 4200,-. Det er helt urimeligt.

Min spørgsmål er nu bare, hvor ’længe’ der går, før jeg kan forvente at høre fra Jer, ang. Hvad jeg skal foretage mig, og for at få svar på, hvad han egentlig kan tillade sig, og hvad mine rettigheder er ang. Dette her.

Related Posts

Leave a comment