Simple Shop Page (Demo) – Moon Star Webdesign

Simple Shop Page (Demo)

Sagsanalyse/bevistemaer:

Set med forsvarerens øjne

  • Forsvarerens opgave
    • Sikre at tiltaltes rettigheder respekteres
    • Skabe rimelig tvivl
    • Så mild en straf som mulig

Hvad kan begrunde en frifindelse

Manglende bevis for at det er sket som gengivet i anklageskriftet

  • Handlingen Ikke strafbar
    • Forældelse
    • Gerningsmandens alder
  • Manglende faktiske forhold,
    • tid, sted
    • Forkert gerningsmand – alibi
  • Manglende forsæt

Forskelligt i hver sag – konkret vurdering

Skabelon for sagsanalyse

 

  1. Processuelle forhold
  2. Objektivt – Er gerningsindholdet realiseret
  3. Subjektivt – Er der den fornødne tilregnelse
  4. Straffrihedsgrunde
  5. Straffen

Ad 1:            Processuelle forhold

  • Grundlaget for sagen (allerede fordi)
    • Hjemmel Krml. § 1
    • Jurisdiktion Krml. § 3
    • Forældelse – Krml. § 21
    • Gerningsmandens alder, Krml. § 16
    • Anklageskriftets indhold
      • Krav til anklageskriftet – Rpl. § 437, stk. 2 og 3
      • Hjemmel, Tid, sted og kort beskrivelse af fremgangsmåde
      • Sprog § 438

Frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, på grund af ikke tilstrækkelig og tydelig betegnelse af det strafbare forhold.

 (Hovedresumé)

Der var mod T rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved at have fremsat trusler over for politiassistent P. Anklageskriftet indeholdt hverken citering af lovens ordlyd »under udførelsen af tjenesten« eller angivelse af de omstændigheder, der indebar, at P – uanset episoden fandt sted, mens han havde fri og ikke var i uniform – var under udførelsen af tjenesten. Tiltalen indeholdt derfor ikke som foreskrevet i retsplejelovens § 927, jf. § 831, stk. 1, nr. 3, en tilstrækkelig og tydelig betegnelse af det forhold, som det havde været tilsigtet at rejse tiltale for. Da det forhold, der var beskrevet i tiltalen, ikke var strafbart efter straffelovens § 119, stk. 1, blev T frifundet.

 

  • Sagens foretagelse
    • Dørlukning/referatforbud – Rpl. Kap. 10
    • Habilitet
    • Forkyndelse
      • Anklageskrift og indkaldelse til hovedforhandling – Rpl. § 431
    • Sagsakter – Rpl. § 340
    • Sproglige forhold
    • Fornøden tid til forberedelse/udsættelse
    • Yderligere bevisførelse

Ad 2:            Er gerningsindholdet realiseret

Hver enkelt led i anklageskriftet skal være til stede

  • Gerningssted
  • Gerningstidspunkt
  • Fremgangsmåde

Er der realiseret en anden bestemmelse

  • Det mindre i det mere, Rpl. §476, stk. 2 og 3
  • Medvirken/i forening

 

Eksempler:

  • Vold § 88
    • Skub
    • Spytklat

(Hovedresumé)

T, der i marts 2000 var blevet idømt en fællesstraf af fængsel i et år for vold mv. og ved en dom af 13. september 2004 var blevet idømt betinget fængsel i 14 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, ved den 6. oktober 2004 at have spyttet en butiksekspedient i ansigtet. T nægtede sig skyldig, idet han gjorde gældende, at spytning ikke er omfattet af straffelovens § 244. Byretten fandt ham skyldig og idømte ham en fællesstraf af ubetinget fængsel i 30 dage. Landsretten nedsatte straffen til ubetinget fængsel i 20 dage. Højesteret udtalte, at det at spytte en anden person i ansigtet er en handling af en sådan karakter, at den må anses for omfattet af straffelovens § 244, og stadfæstede landsrettens dom. 1)

  • Afklipning af hår
  • Slag med pude

 

  • (Resumé)

T, født 1969, var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have slået sin 15- årige datter A i hovedet med en pude og derefter ikke under 2 gange med hænderne mod hovedet. Byretten fandt T skyldig og fastsatte straffen for hende til 20 dages betinget fængsel. Landsretten lagde i overensstemmelse med T’s forklaring til grund, at T slog ud mod sin datter med en pude og ramte hende på skulderen. Landsretten fandt, at et sådant slag i den foreliggende situation, hvor moder og datter havde et voldsomt skænderi i anledning af, at moderen som værge for datteren havde forbudt hende at forlade hjemmet, ikke kunne anses for et legemsangreb omfattet af straffelovens § 244. Da det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed var bevist, at T i øvrigt havde gjort sig skyldig i den rejste tiltale, blev T frifundet

  • Sagesløs
  • Skader – Politiattest

 

  • Drab § 86

Fremgangsmåde

  • Ikke noget lig
  • Dødsårsag – lægelige oplysninger

(Resumé)

T, født 1961, var tiltalt for at have dræbt sin 69-årige mor, A, ved at have tildelt hende adskillige slag og/eller spark i hovedet og på kroppen og taget halsgreb på hende, hvorved hun bl.a. fik punktformede blødninger i det ene øje, brud af næsen, et kindben, flere ribben og det ene skjoldbruskhorn, hvilket medførte, at hun afgik ved døden formentlig ved kvælning. Byretten fandt det godtgjort, at den udøvede vold medførte A’s død, og T blev herefter fundet skyldig i manddrab og straffet med 10 års fængsel. Landsretten bemærkede bl.a., at dødsårsagen ikke var sikkert klarlagt, idet dødsårsagen enten kunne være kvælning ved indre spærring, kvælning ved kværkning eller forgiftning med antiepileptisk medicin eller to af de nævnte eller alle tre forhold i forening. Det var ikke muligt at fastslå under hvilke omstændigheder, A havde indtaget antiepileptisk medicin. T måtte i det mindste have indset det som overvejende sandsynligt, at A ville dø som følge af volden. Da det endvidere ikke kunne udelukkes, at dødsårsagen var forgiftning med antiepileptisk medicin, og da det samtidig måtte lægges til grund, at A, såfremt hun ikke havde medicin i kroppen, ville være død alene ved skaderne efter den udøvede vold, fandt landsretten T skyldig i forsøg på manddrab. T blev herefter straffet med 6 års fængsel (Dissens). T blev endvidere frakendt arveretten efter A.

 

  • Trusler § 98
  • Fremgangsmåde
    • Egnet til at skabe alvorlig frygt

(Hovedresumé)

I en sag mod T for trusler efter straffelovens § 266, hvor tiltalen oprindeligt lød på at have truet med at slå B ihjel, hvilket T nægtede, begrænsede anklagemyndigheden i byretten tiltalen til, at T havde truet med at give B »en omgang bank«. Dette erkendte T og blev idømt fængsel i 7 dage og udvist. Sagen blev af T anket som en bevisanke. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse og indbragte sagen for landsretten »til domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat«. Landsretten tiltrådte byrettens resultat, dog således at T blev dømt for at have udtalt, at han ville vente ved B’s bopæl »for at slå ham ihjel«. Højesteret udtalte, at straffelovens § 266 efter sin ordlyd ikke omfatter enhver trussel om udøvelse af vold, og at trusler om simpel vold som udgangspunkt ikke er omfattet. Om en trussel om voldsudøvelse er strafbar efter § 266, må afgøres ud fra en samlet vurdering af truslens ordlyd, sammenholdt med de omstændigheder, hvorunder truslen er fremsat. Højesteret fandt, at truslen om »en omgang bank« under de erkendte omstændigheder ikke var strafbar efter § 266

Sag hvor tiltalte råbte

  • Vold eller trusler mod offentlige ansatte § 37
    • Offentlig ansat
    • Politibetjent
    • Socialrådgiver
    • Lærer
    • Parkeringsvagt
    • Buschauffør
  • (Hovedresumé)

27-årig T blev fundet skyldig i at have tildelt en buschauffør B i en HT-bus et knytnæveslag i ansigtet. B var ansat i det private busselskab Arriva A/S, der drev busdriften på den omhandlede buslinje. B’s funktion som buschauffør fandtes ifølge 5 voterende at måtte sidestilles med udførelsen af arbejdet som buschauffør på en buslinje, hvor buschaufføren var offentligt ansat. Selve den omstændighed, at B var privat ansat, fandtes i det foreliggende tilfælde, hvor busdriften udøvedes på det offentliges vegne, og hvor B’s funktion således måtte sidestilles med udførelsen af offentlig tjeneste, ikke at kunne medføre, at B ikke var omfattet af de samme beskyttelseshensyn, der ligger bag formålet med straffelovens § 119, stk. 1. Disse voterende fandt det derfor ubetænkeligt at fastslå, at straffelovens § 119, stk. 1, fandt anvendelse på forholdet. (Dissens fra 1 voterende for at henføre forholdet under straffelovens § 244). T, der tidligere havde vedtaget dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 266, idømtes fængsel i 40 dage. 1)

 

  • Spirituskørsel/bevidsthedspåvirket kørsel
    • Sted
    • Promille
    • Kørsel
    • Fremgangsmåde
  • Tyveri § 102
    • Fremmed rørlig ting
    • Uden besidderens samtykke
    • Fremgangsmåde

 

  • Røveri 112
    • For vindings skyld

TfK2010.173/2

Ø.L.D. 13. november 2009 i anke 10. afd. S-792-09

Frifindelse for røveri, men 3 måneders fængsel for ulovlig tvang.

(Resumé)

T, født 1987, der havde købt en kiosk af A, var tiltalt for røveri over for A. Byretten fandt T skyldig i røveri, idet det fandtes godtgjort, at en medgerningsmand tildelte A et slag i hovedet med en pistol, og at T sprøjtede A i hovedet med peberspray, alt hvorved A tabte sine penge, 6.800 kr., som T tilegnede sig. Byretten bemærkede i den forbindelse, at det forhold, at T eventuelt havde et tilgodehavende på 6.000 kr. hos A, ikke kunne føre til et andet resultat, allerede fordi A blev frataget et større beløb. Landsretten bemærkede, at det var ubestridt, at T havde et tilgodehavende i anledning af hans køb af A’s kiosk, men at størrelsen heraf var omtvistet, idet A dog erkendte, at han skyldte T 6.000 kr. På denne baggrund fandtes det ikke bevist, at T havde forsæt til at skaffe sig uberettiget vinding. T blev derfor frifundet for røveri, men forholdet henførtes under straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1. T blev herefter straffet med 3 måneders fængsel.

  • Under anvendelse af Vold –  Vold og tyveri
  • Skader – Politiattest
  • 1 fratager nogen en fremmed rørlig ting
  • 2 bringer en stjålen ting i sikkerhed

U.1999.187Ø

Den tidsmæssige afgrænsning af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2.

 (Hovedresumé)

T, der havde stjålet forskellige effekter på en skole, blev ca. 10 minutter efter borttagelsen ved en pengeautomat kontaktet af vidnet A, der beskyldte T for tyveriet. T, der fortsat var i besiddelse af kosterne, udøvede vold mod A, der herefter opgav at forfølge T. Lagt til grund, at T, da A kontaktede ham, havde fuldbyrdet tyveriet og ikke var på flugt fra gerningsstedet. Under disse omstændigheder fandtes det, uanset den nære tidsmæssige sammenhæng mellem tyveriet og volden, betænkeligt at henføre forholdet under straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2. T herefter straffet for vold og for tyveriet. Straffen, der også omfattede en række andre til dels mindre forhold, fastsat til fængsel i 10 måneder.

  • 3 tvinger nogen til en handling der medfører formuetab

 

  • Voldtægt §
    • Fremgangsmåde
    • Samleje
    • Skader – Politiattest
    • Under anvendelse af vold

 

Ad 3:            Tilregnelse

  • Hvilken grad af tilregnelse kræves – Krml. § 11
    • Forsæt eller uagtsomhed

Manglende hukommelse

I kriminalsager: Har gerningsmanden det fornødne forsæt

  • De forskellige grader af forsæt
    • Direkte forsæt
    • Sandsynligheds forsæt
    • Dolus eventualis

U.2005.2319Ø

Forsæt til vold ved kast med flaske statueret ud fra dolus eventualis.

TfK2005.479/1

 (Hovedresumé)

21-årig T idømt fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved at have kastet en glasflaske mod en person F, hvorved flasken ramte F i ansigtet. I forbindelse med forsætsvurderingen fandtes det bevist, at T i forbindelse med kastet i det mindste accepterede risikoen for, at flasken kunne ramme F i ansigtet.

 

  • Trusler § 37 – Fremsat over for tredjemand

 

TfK2009.826

  • (Resumé)

T, født april 1990, var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved i maj 2008 at have fremsat trusler over for fængselspersonalet om bl.a. at smadre en kriminalassistent, der ikke var til stede. T var i 2007 straffet to gange for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og var i 2008 straffet for røveri og brandstiftelse med en fællesstraf på fængsel i 1 år 9 måneder. T blev af byretten, der fandt det godtgjort, at T var på det rene med, at hans udtalelser ville blive viderebragt til kriminalassistenten, fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og straffet med 30 dages fængsel. Landsretten fandt det betænkeligt at anse det for godtgjort, at T gik ud fra, at truslerne ville blive viderebragt til kriminalassistenten. T blev herefter frifundet for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, men fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266. Straffen blev nedsat til 20 dages fængsel

  • Færdsel – bevidsthedspåvirket
    • Indtaget uden vidende – passiv rygning

Ad 4:            Straffrihedsgrunde

  • Nødvæge/nødret Krml. §§ 9 og 10
  • Sindssyg i gerningsøjeblikket Krml. § § 156

 

Ad 5:            Straffen

Udgangspunktet for straffastsættelsen – Krml. § 121

  • Skærpende omstændigheder – anklagers bemærkninger
  • Formildende omstændigheder – Krml. § 123
    • Gerningens alder
    • Menneskerettigheder
    • Egen skyld
    • Ophidselse
    • Overskredet grænserne for lovligt nødværge
    • Undskyldende momenter i øvrigt
  • Personligeforhold –
    • Personundersøgelse
    • Forstraffe
    • Alder
    • Uddannelse/Arbejde
    • indtægtsforhold
    • Misbrugsproblemer
    • Familieforhold
  • Praksis
    • Domme i lignende sager

Related Posts