Nullam vitae blandit odio. Maecenas at mollis ipsum. (Demo) – Moon Star Webdesign

Nullam vitae blandit odio. Maecenas at mollis ipsum. (Demo)

Jeg tilhører det segment som TASTE er rettet mod og mine personlige og familiemæssige forhold matcher perfekt profilen til stillingen. Herudover er jeg vant til at formidle et budskab til et publikum både i tekst og tale og er aktiv på de sociale medier.

Jeg er 48 år, gift på 23. år og far til 4 store børn. Jeg har gennem mit liv rejst meget og værdsætter at lære nye steder/kulturer, herunder mad-specialiteter at kende. Jeg er i en fase af mit liv, hvor mine børn nu er så store og selvstændige, at jeg har tid og overskud til i højere grad at dyrke egne interesser. Da jeg endvidere er så privilegeret at have den fornødne økonomiske frihed kan jeg vælge noget der giver mig stor livskvalitet – nemlig at kombinere rejser med god mad og drikkelse.

I mit arbejdsliv er jeg advokat og har mit eget advokatfirma med et par ansatte. Mit speciale er jura for den almindelige borger, hvor jeg som advokat hjælper med små og store juridiske problemer, herunder i familieretlige forhold og i straffesager. Gennem mit arbejde er jeg således dagligt i kontakt med mange forskellige mennesker.

Ved siden af mit arbejde har jeg et dejligt velfungerende familieliv. Vi har altid rejst sammen og har haft mange gode oplevelser. Min kone – Charlotte – og jeg fik børn i en ung alder – hun var mor til 4 før hun blev 30…. Børnene er nu ved at være store, hvilket betyder at Charlotte og jeg kan se frem til vores anden ungdom, hvor vi bl.a. skal rejse sammen.

Gennem hele mit liv har rejser og andre kulturer fyldt meget. Således boede jeg som barn 4 år i Canada sammen med mine forældre, jeg har boet i London, før jeg begyndte mit studie, under studiet tog jeg et semester i Belgien, og efter jeg var blevet kandidat flyttede jeg og familien til Nuuk på Grønland, hvor vi boede i 8 år.  Herudover har jeg i ferier været på rejser i mange forskellige lande.

Når jeg er ude at rejse nyder jeg at udforske rejsemålet. Det gøres oftest bedst med et par løbesko på tidligt om morgenen – så smager morgenkaffen ligesom bedre. Ellers elsker jeg at indtage stedet og langsomt lære det at kende og planlægge de forskellige dages aktiviteter. På en ferie kan jeg godt slappe af ved poolen og læse en god bog, men vil også gerne være aktiv, som f.eks. dykke, spille tennis, gå o hotellets fitnesrum eller tage på udflugter. Sidste år tog jeg et dykkercertifikat og glæder mig til mange dejlige fremtidige dyk på rejser.

Mad og drikkelse spiller altid en stor rolle for mig på mine rejser. Jeg sætter stor pris på god mad, og rødvin er et must. Jeg synes selv jeg har god fornemmelse for hvornår et glas vin er godt og værdsætter særligt, når mad og vin går op i en højere enhed og danner rammen om en god oplevelse. På rejser prøver jeg, at smage på et områdes specialiteter, hvis lejligheden byder sig og ynder at høre historien bag.

Såfremt jeg kommer i betragtning til jobbet, vil jeg som oftest rejse med Charlotte og dele oplevelser med hende. Da hun endvidere er ferm til at formidle gennem de sociale medier, hvilket hun blandt bruger i sit arbejde, vil hun kunne bistå mig med at formidle oplevelserne fra TASTE-rejserne. Såfremt rejsemålet er mere rettet mod et yngre publikum end mig, vil jeg kunne reje med en af mine børn og på denne måde få deres vurdering af rejsemålet.

Related Posts