Denne definition kan stort set favne alle kommunikationsforskningens forskellige tilgange, men er samtidig god til at anskueliggøre årsagen til, at kommunikationsforskningen som oftest inddeles i de to overordnede paradigmer. Forfatternes kursiveringer understreger betydningen af, hvorvidt det er afsender eller modtager, der er centrum for kommunikationen, eller om de opfattes som ligeværdige parter. An action on others indikerer en passiv modtager, der får ’påført’ sig noget, hvorimod an interaction with others involverer en dialektisk relation mellem to agerende parter. De to kommunikationsformer kan hermed repræsentere henholdsvis transmissionsparadigmet og interaktionsparadigmet, mens den sidste kommunikationsform a reaction to others kan karakteriseres som en slags blandingsform af de to ”yderpoler”, hvilket jeg vil uddybe nærmere i min nuancering af interaktionsbegrebet (kapitel 4.2.4) samt konkretisere gennem to eksempler (kapitel 4.2.5). 4.2.1 KOMMUNIKATION SOM TRANSMISSION Transmissionstilgangen illustreres bedst ved hjælp af Shannon og Weavers kommunikationsmodel: (Shannon, C. E. & Weaver, W. 1949, p.7) Modellen viser i en lineær sekvens de hovedelementer, der udgør et såkaldt kommunikationssystem og relationerne imellem disse elementer (Shannon, E. C. & Weaver, W. 1949, p.6-7). Det første element i processen er informationskilden, altså afsenderen af informationen.
Dennes besked bliver transmitteret til signaler gennem det pågældende medie – foregår kommunikationen eksempelvis gennem en telefon, transmitteres stemmen gennem elektroniske impulser (signaler) til telefonen i den anden ende af linjen, hvor modtageren så hører beskeden. Pilene viser, hvordan beskeden sendes fra A til B, dog Den digitale generation på museum 30 med mulighed for at blive forstyrret af støj. Her skelner Shannon og Weaver mellem teknisk støj som tekniske forstyrrelser i eksempelvis lyd- og billedsignaler (støj i telefonforbindelsen, sne på tvskærmen, blækklatter på teksten m.v.) og semantisk støj som mentale forstyrrelser i A og B’s informationstransmission, hvilket kan have at gøre med identitets- og fortolkningsmæssige forhold; det kan være forskellige holdninger til informationen, at opmærksomheden bliver distraheret, at personerne har forskellige vidensniveauer, erfaringer, fordomme, kommunikationsevner, kulturelle baggrunde osv. (Shannon, C. & Weaver, W., 1949, p.4). Shannon og Weaver definerer kommunikation som alle de processer, hvor én person eller mekanisme påvirker en anden person eller mekanisme – hvilket kan sidestilles med den beskrivelse af kommunikation som McQuail og Windahls kalder ”an action on others” (Op.cit. p.3).
I relation til Shannon og Weavers definition vil man ifølge forfatterne støde på tre niveauer af kommunikative problemer, som afføder følgende spørgsmål A. (technical problem): How accurately can the symbols of communication be transmitted? B. (semantic problem): How precisely do the transmitted symbols convey the desired meaning? C. (effectiveness problem): How effectively does the received meaning affect conduct in the desired way? (Shannon, C. & Weaver, W., 1949, p.4) Shannon og Weavers kommunikationsmodel er udviklet ud fra et ingeniørmæssigt synspunkt til at besvare spørgsmål på niveau A, altså hvordan man bedst kan designe et kommunikationssystem, der med akkuratesse og effektivitet kan transmittere kommunikation fra A til B. Men niveauerne skal ifølge forfatterne forstås som indbyrdes relaterede, idet et problem på niveau A i princippet vil medføre problemer på de to andre niveauer. Niveau B og C beskæftiger sig ifølge Shannon og Weaver med de mere filosofiske forhold omkring kommunikation, hvilket kan være den tidligere nævnte semantiske støj, som de dog ikke selv forholder sig yderligere til, men understreger, at pointen i at studere kommunikation på alle tre niveauer er den samme, nemlig at forstå, hvordan man kan effektivisere en kommunikationsproces (Op.cit. p.6). Kommunikationssystemet har en præskriptiv karakter, der lidt forenklet kan beskrives som en proces, hvor afsender påvirker modtagers adfærd eller sindstilstand. Hvis beskedens effekt er anderledes eller mindre end intenderet, er der tale om kommunikationsbrist og i så fald kan man undersøge, hvor i forløbet fejlen opstod (Fiske, J., 1982, p.2). Denne forståelse af kommunikation som en lineær informationsoverførsel til en passiv modtager har samme træk som den velkendte behavioristiske forståelse af den menneskelige adfærd som reaktioner på ydre stimuli, de såkaldte stimulus-respons mønstre, som modellen nedenfor illustrerer S R (Hansen, Tia, Holgersen, Sven-Erik & Klausen, Tove, 1998, p.23). Black Box Den digitale generation på museum 31 Shannon og Weavers kommunikationssystem er konstrueret på samme måde, blot til at beskrive kommunikation som en simpel påvirkning fra en afsender og en dertil knyttet reaktion hos modtager. I begge modeller frasorteres de indre kognitive processer, for at kunne observere den ydre adfærd alene.