være heri (Ibid.). Det er i hvert fald Falk, Ellenbogen og Goldmans pointe i artiklen Understanding the
Motivation of Museum Audiences; at når de såkaldte identitetsrelaterede motivationer påvirker læring
og adfærd i de fysiske museer, må man også antage, at det er gældende for de virtuelle museumsbesøg
(Op.cit. p.193). Da museer fremover vil benytte IKT i større og større grad, er det vigtigt at forstå, hvor-
for de besøgende måtte vælge at benytte sig af disse ressourcer. Det er ifølge Falk et al. ikke tilstrække-
ligt, at museerne implementerer IKT for at holde museet opdateret eller som redskab til at facilitere
museernes mission; årsagen til og succesen ved at implementere IKT bør afhænge af, hvorvidt tekno-
logierne kan tilfredsstille de besøgendes situerede og differentierede motivationer. Jævnfør Qvortrups
pointe (kapitel 2) om at begrundelsen for at anvende it ikke skal styres af, hvad man kan og bør gøre
med it, men i stedet at lade fænomenerne uden for it forme anvendelsen, hvilket i denne relation vil
sige at anvende it til at udvikle kvaliteten af museumsbesøget ved at facilitere behovstilpassede læ-
ringsoplevelser og målrette kommunikationen efter forskellige typer af brugere. Jeg vil i det følgende
uddybe resultaterne af de danske museers web-brugerundersøgelse og herefter kaste et blik på to
nyere og internationalt anerkendte teorier om webbrugere i al almindelighed – den såkaldte Net Gene-
ration eller The Digital Natives – og om hvilke motivationer, der driver disses deltagelse i kommunika-
tion og læring på webbet.
5.3 MUSEERNES WEBBRUGERE
I september 2010 udkom den første danske undersøgelse af museernes webbrugere, og af den fremgår
det, hvem der bruger museernes hjemmesider hvor meget og hvorfor. Som det bliver påpeget af Kultu-
rarvsstyrelsens kontorchef Ole Winther, peger resultaterne på, at museernes største udfordring lige
nu er at fastholde de kernebrugere, der ikke ønsker dialog via hjemmesider, og samtidig få den store
gruppe i tale, som benytter internettet mere og mere:
“Det er tankevækkende. Vi har en gruppe, som er uenige i, at museernes hjemmesider skal være sociale
medier, og som er meget konservative i deres brug af hjemmesiden. På den anden side er danskerne
den befolkning, hvor flest har en profil på Facebook, og hvor brugen af nettet til private som arbejdsre-
laterede opgaver bliver mere og mere udbredt. Det kunne tyde på, at museernes web-strategier går ud
på at forny sig uden samtidig at skræmme faste brugere væk.” 23
Helt konkret er undersøgelsen baseret dels på en kvantitativ elektronisk spørgeskemaundersøgelse af
et repræsentativt udvalg af danske borgere (ud fra parametrene køn, alder, uddannelse og region) og