Men lad os komme tilbage til starten. Det er her, det virkelig er spændende at følge med i, hvordan hun gik fra at være uvidende omkring og ikke synderligt begejstret for sushi til at blive Danmarks sushi-dronning. ”Hvis jeg ikke lærte noget om sushi, så vidste vi, at det aldrig ville gå. Så vi søgte lidt på nettet og fandt en 64-årig japansk sushi-kok, der boede i USA. Vi investerede vores sidste sparepenge i at hente ham til Odense i tre måneder. Han boede i vores hjem i den periode, og det var ekstremt grænseoverskridende. Jeg skulle blandt andet køre ham i kirke, vaske hans tøj og være meget ydmyg over for ham, fordi det bød hans kultur.
Med i pakken havde han også nogle specielle sushi-opskrifter, og jeg må jo sige den dag i dag, at det var penge og tid godt givet ud. For det forvandlede virkelig alt,” forklarer hun. Et er at hun fik styr på Sushi-delen og virkelig nu elskede spisen. Men i 2006 var det ikke ligefrem et hit i Nordjylland, hvor der virkelig var stille i den lille restaurant det første år.
”Vi havde 14 siddepladser, og pludselig var der fyldt hver eneste aften. Jeg har altid sagt, at jeg hellere ville have en lille fyldt restaurant end en stor halvtom. Så folk blev nysgerrige på, hvorfor der hele tiden var fyldt, og så gik det lidt slag i slag,” forklarer hun. Da vi møder hende er hun netop hjemvendt fra Nibe-festivalen, hvor vi havde en bod. Det var faktisk historisk, fordi det var den første eksterne spise leverandør til den populære festival, der ellers plejer at stå for al mad driften selv.
Tilbage til 2007 hvor vi åbnede butik nummer to. Denne gang i Randers. ”Der var heller ikke et sushi-sted i Randers, så vi var ligesom first movers også der. Men det var selvfølgelig også lidt op af bakke igen, fordi vi også først skulle overbevise dem i Randers omkring, hvor lækkert sushi er,” husker hun tilbage på en hård tid, hvor hun kørte frem og tilbage til Randers hver eneste dag.