Alder
Figur 3.7 viser brugere med bopæl i udlandet fordelt på
alder opdelt på de tre museumskategorier.
Den gennemsnitlige udenlandske bruger er væsentlig
yngre end brugere med bopæl i Danmark. 70% af de
internationale brugere er under 50 år, hvilket tilsvaren-
de gælder for 44% af brugerne fra Danmark. Mens det
i 2017 særligt var kunstmuseerne, der tiltrak de unge
internationale brugere, gælder det i 2018 både kunstmu-
seerne og de naturhistoriske museer.
Uddannelse
Figur 3.8 viser internationale brugeres fordeling på ud-
dannelse opdelt på de tre museumskategorier.
72% af de internationale brugere har en mellemlang eller
lang videregående uddannelse, hvilket er markant højere
end andelen på 62% blandt brugere, der bor i Danmark.
Tendensen er lidt mindre udtalt på de naturhistoriske
museer, hvor 69% har en mellemlang eller lang videre-
gående uddannelse, og 31% har en kortere uddannelse
bag sig. En forklaring på det højere uddannelsesniveau
blandt de internationale museumsgæster kan være, at
uddannelsesniveauet har betydning for indkomsten og
dermed muligheden for at tage på ferie i udlandet og
benytte museumstilbud.