højtuddannede giver en mere positiv vurdering end
kortuddannede.
De af museets kerneydelser, brugerne vurderer højest,
er – ligesom i 2017 – medarbejdernes venlighed og imø-
dekommenhed efterfulgt af atmosfæren. De områder,
brugerne vurderer lavest – og dermed er mindst tilfredse
med – er muligheden for at deltage aktivt, formidling via
brug af digitale medier samt brugeroplevelsen for børn.
Udstillingerne vurderes til 8,6 og er ubetinget den af
museets kerneydelser, som har størst betydning for bru-
gernes vurdering af den samlede museumsoplevelse. Det
vil sige, at jo højere brugerne har vurderet udstillingerne,
desto højere er brugernes samlede vurdering af besøget.
Samme tendens var gældende i 2017.
Museer er vigtige, men mindre relevante for
ikke-brugere
Brugerundersøgelsen sætter i år også fokus på museers
ikke-brugere. De er i denne sammenhæng defneret som
danskere, som ikke har været på et dansk museum de se-
neste 12 måneder eller mere. Ikke-brugerundersøgelsen
indeholder en dybdegående analyse af kortuddannede
ikke-brugeres brug og oplevelse af museer. Temaet om
ikke-brugere er relevant, fordi det giver et indblik i en
gruppe, der ikke (normalt) bruger museer, og hvad mu-
seerne skal være opmærksomme på, hvis de vil inkludere
dem som deres brugere.
50% af danskerne har ikke været på museum det seneste
år og betegnes dermed som ikke-brugere. Der er en
nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder blandt
ikke-brugerne. Der er ikke markante geografske udsving
set i forhold til befolkningen generelt. Derimod er der en
stærk sammenhæng mellem uddannelse og brug af muse-
er. 60% af ikke-brugerne har en kort uddannelse bag sig
i form af enten grundskolen eller en gymnasial, erhvervs-
faglig eller kort videregående uddannelse. Den største
andel af ikke-brugere fndes i aldersgruppen 30-49 år.
Alligevel er der blandt ikke-brugerne en bred opbakning
til museer. Hele 65% synes, det er meget vigtigt eller
vigtigt, at vi har museer i Danmark. Dog er museerne i
mindre grad relevante for den enkelte ikke-bruger. Det
vidner om, at museerne har en stærk legitimitet i sam-
fundet, mens relevansen er mindre udtalt for ikke-bru-
gerne. Det gælder ikke mindst for de kortuddannede
ikke-brugere.
Til trods for ikke-brugernes sjældne brug af de danske
museer har de grundlæggende en positiv opfattelse
af museer, der særligt beskrives med ord som lærerigt
og spændende. Barriererne for brug af museer er, at
ikke-brugerne prioriterer andre oplevelser, at det er for
dyrt, og at de ikke har nogen at gå på museum med. For
de kortuddannede er det dertil en barriere, at de ikke har
erfaring med museumsbesøg, og at de har et ringe kend-
skab til det varierede museumsudbud, som fndes i dag.
Hvis ikke-brugerne skal gå på museum oftere, må
museerne beskæftige sig med temaer, som interesserer
ikke-brugerne, og gøre besøget mere relaterbart og san-
seligt. Ikke-brugerne interesserer sig i deres fritid for især
TV og flm samt sport, men også for emner som bøger,
musik, hus og have samt mad. Det er dermed nogle af
de temaer, museerne kan tappe ind i for at udbrede deres
appel.